En Usædvanlig Aften III

Fredag den 31. maj, på forårets sidste dag, inviterer Kenneth og resten af køkkenteamet til endnu En Usædvanlig Aften hos Volstrup Golf.

Vi flytter arrangementet fra klubhuset ned i vores hyggelige indendørscenter, hvor vi har plads til flere gæster. Vi forsikrer dog, at stemningen vil være lige så intim og hyggelig som tidligere aftener.

De 7 retter vil være en hyldest til forsommerens brede udvalg af sæsonbetonede råvarer, serveret i forskellige teksturer. Vi håber, at hyldeblomsten er sprunget ud, at de første jordbær er blevet modne, at de første kantareller er at finde i skoven, og at jægerne har haft succes med at få ram på en sommerbuk eller to.

Udover disse ingredienser vil retterne blandt andet bestå af ramsløg, frilandsgris, jomfruhummer, bær, multe, Volstrups eget kvæg, blomkål og oste.

Bisgaard Vin vil igen stå for en nøje udvalgt vinmenu, der passer perfekt til hver ret.

Aftenen begynder kl. 18.00 med velkomst og forventes at slutte mellem kl. 22.00 og 23.00.

Prisen pr. kuvert er:

7 retter inklusive vinmenu: 895,-
7 retter inklusive alkoholfri saftmenu: 595,-

Bestil dit bord til aftenen på telefon 98 55 18 44 eller via e-mail på restaurant@volstrup.dk.

Oplys gerne evt. allergier overfor fødevare ved bordstilling.

Cookies på hjemmesiden

Denne side bruger cookies til at optimere din oplevelse af siden, til statistik og til målrettet markedsføring.
Ønsker du ikke, at vi bruger cookies til markedsføring, så vælg "funktionelle".

Funktionelle cookies:
Cookie for at gemme dit cookievalg, Anonym trafik analyse, ASP.NET sessionID

Se cookie liste her